Kulturhuset/biografen

Korinth Kulturhus er en ikke-kommerciel, selvejende institution, ledet og drevet af frivillige, ulønnede, men bestemt meget kvalificerede lokalpersoner.
Som navnet anfører, er Korinth Kulturhus engageret i at skabe kulturelle, interessante og meningsfyldte tilbud til vores omgivelser, så vi i fællesskab kan skabe en positiv strømning og et rart og trygt sted at være.
Korinth Kulturhus har de seneste år – også hovedsagelig ved frivillig arbejdskraft, tilskud og varegaver - gennemgået en radikal ombygning, så vi nu bl. a. fremstår som et multimedieværksted, med mulighed for at arbejde med digitale videofilm, grafisk billedbehandling og alle former for IT og EDB.
Kulturhusets hyggelige og stemningsfyldte biografsal danner hertil uforlignelige rammer om fremvisningen af såvel almindelige film som videofilm i rigtige biografomgivelser. Disse lokaler anvendes af EDB-værkstedet, som er en gratis work-shop og udbyder undervisningstilbud.
Ombygningen har også indeholdt 2 forsamlingslokaler med et anretterkøkken, så vi kan tilbyde lokalsamfundet at holde alle deres selskaber i vores hyggelige omgivelser.
Besøg kulturhusets hjemmeside på http://www.korinthkulturhus.dk/
Senest opdateret (Søndag, 21. marts 2010 22:26)
