|
Korinth og Øster Hæsinge har noget at byde på for alle - men måske især for aktive familier med børn.
Haven er åben i perioden 1/5-1/8 kl. 8-20. Fra den 1/8-1/5 er haven åben fra solopgang til solnedgang.
I 2009 gennemførte Lokalrådet desuden et projekt med titlen "1001 rhododendron" - her kunne byens borgere købe billige rhododendronplanter til deres have, mens der samtidigt blev plantet rhododendron langs byens hovedgade og på fællesarealer. Blomsten skal med tiden blive Korinths helt særlige vartegn, der hvert forår forskønner den historiske by.
Har du lyst til at bosætte dig i Korinth så er der god mulighed for det. Findes din drømmebolig ikke allerede blandt byens mange fine huse, så er der ledige byggegrunde centralt i byen. I 2005 blev Korinth udnævnt til "Årets Landsby". Dommerkomiteen fra "Landsbyerne i Danmark" valgte Korinth blandt de 38 landsbysamfund, der deltog i kampen.Temaet for "Årets Landsby 2005" var: "En plan for landsbysamfundets overlevelse i den nye storkommune", og dommerkomiteen, der bestod af forh. indenrigsminister Britta Schall Holberg, Hagenskov, forh. borgmester og amtsrådsmedlem Alex Lind, Spøttrup, og Hans Christensen, Højen, medlem af "Landsbyerne i Danmarks" bestyrelse, understreger i sit endelige valg af Korinth som "Årets Landsby 2005" følgende argumenter:
Den lokale evne til at overleve som aktivt landsbysamfund med 800 borgere, skole, kirke, nærbutik, kulturhus/ forsamlingshus, nye boliger (15 færdigbygget, 14 på beddingen), gendannet sø på 3000 kvm, to efterskoler, en landbrugsskole, ca. 30 foreninger, bladet "Korintherbrevet", hjemmeside (www.korinth.dk), lokal udviklingsplan, lægehus med sundhedsfunktioner, plejecentret "Lykkevalg" m. m. Men ikke mindst det folkevalgte lokalråd (oprettet i 1983 - der stemmes pr. stemmeseddel i opstillet campingvogn samtidig med kommunevalget) og dets betydning for et levende landsbysamfund. Inspirator Lokalrådet har været inspirator for den den nye storkommune, Faaborg-Midtfyn. Der er blevet oprettet 20 nye lokalråd i storkommunen. Efter måneders arbejde er der udarbejdet en rapport for landsbyerne og landdistrikternes fremtid i storkommunen: "Levende lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn kommune". Den lokale indsats for Korinths fremtid og Korinths store betydning for den udarbejdede handlingsplan for storkommunen (med 21 lokalråd) har været afgørende for valget af Korinth som "Årets Landsby 2005" Det gode eksempel "Korinth er det gode eksempel for andre landsbysamfund og deres indsats for at overleve i de kommende storkommuner. Kan landsbysamfundene i de nye storkommuner møde de nyvalgte politikere med en færdig udviklingsplan for storkommunens landsbysamfund, kan det betyde, at skole, børnehave, fritidsmuligheder får lov at overleve", hedder det. Den officielle udnævnelse skete med overrækkelse af en "Flise" med inskriptionen "Korinth, Årets Landsby 2005". |

